L 26 Forslag til lov om ændring af lov om investeringsfonds.

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 25.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven indføres adgang til at få frigivet henlæggelser til investeringsfonds på lempede vilkår.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det blev fremsat i forbindelse med lovforslagene om støtte til høsttabsramte landmænd. Ændringerne skulle dog have virkning for alle skattepligtige, der anvendte investeringsfondslovens regler.

Ved vedtagelsen af nogle ændringsforslag stillet af skatteministeren blev lovforslagets anvendelsesområde begrænset til alene at omfatte tørkeramte landmænd med et høsttab på mere end 30 pct.

Det fremgik af bemærkningerne til ændringsforslagene, at ændringsforslagene var led i finanslovsaftalen for 1993 mellem regeringen (KF og V) og S, RV, CD og KRF.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 138 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP)).
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Mariann Fischer Boel (V), Jens Peter Rønholt (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Henning Lysholm (KrF)