L 235 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social bistand og lov om ændring af lov om social pension m.v.

(Udskydelse af revision af reglerne om private børnepasningsordninger og udlægning af tilkendelseskompetencen i sager om førtidspension).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Titel ændret 28/5 93 fra: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social bistand og lov om ændring af lov om social pension m.v. (Udskydelse af revision af reglerne om private børnepasningsordninger, varmetillæg og udlægning af tilkendelseskompetencen i sager om førtidspension).

Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven udskyder revisionsbestemmelserne på følgende områder i bistandsloven og i lov om social pension:

1) Private børnepasningsordninger (puljeordninger) til folketingsåret 1993-94.

2) Varmetillæg til folketingsåret 1994-95. 3) Udlægning af tilkendelsesretten i sager om førtidspension til folketingsåret 1993-94.

Det fremgik af socialministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget, at baggrunden for forslaget om udskydelse var, at den nytiltrådte regering havde behov for en nærmere vurdering af ordningerne.

Ved ændringsforslag stillet af socialministeren uden for betænkningen udgik bestemmelsen vedrørende varmetillæg, idet ændringer i varmetillæg blev medtaget i L 314, jf. omtalen af dette forslag nedenfor.

Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (S, KF, SF, FP, CD, RV og KRF); 14 (V) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jan Petersen (S), Bertel Haarder (V), Grethe Fenger Møller (KF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Annette Just (FP), Bente Juncker (CD), Dorit Myltoft (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)