L 192 Forslag til lov om ændring af investeringsfondsloven.

(Konjunkturudligning).

Samling: 1992-93
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3. beh.

Lovforslaget indeholdt forslag til ændringer i investeringsfondsloven med henblik på at give personligt drevne virksomheder mulighed for skattemæssig konjunkturudligning.

Lovforslaget havde til formål at indføre en mere retfærdig beskatning af personligt drevne virksomheder. Ifølge den skriftlige fremsættelse beskattes virksomhederne efter gældende regler hårdt i år med store overskud, uden at der opnås kompensation herfor i år med små overskud eller endog underskud. Lovforslaget ville tillade selvstændige erhvervsdrivende at spare op i gode år til brug i mindre gode år på en sådan måde, at beskatningen fordeles jævnt.

Lovforslaget forkastet, idet 55 (KF, V og FP) stemte for, 75 (S, SF, CD, RV og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Mariann Fischer Boel (V), Pernille Sams (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Ole Donner (FP) og Elisabeth Arnold (RV)