L 123 Forslag til lov om ændring af etableringskontoloven og investeringsfondsloven.

(Ophævelse af arbejdskravet på Bornholm for indkomstårene 1993 og 1994 m.v.).

Af: Skatteminister Peter Brixtofte (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Titel ændret 18-12-1992 fra: Forslag til lov om ændring af etableringskontoloven og inversteringsfondsloven. (Ophævelse af arbejdskravet på Bornholm for indkomståret 1993).

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Ved loven ophæves beløbsgrænsen i etableringskontoloven for, hvornår etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted. Ligeledes ophæves på nærmere angivne betingelser i indkomstårene 1993 og 1994 kravet om personlig arbejdsindsats i etableringskontoloven og investeringsfondsloven for virksomheder på Bornholm.

Lovforslaget skulle notificeres for EF-Kommissionen, før det kunne træde i kraft. EF-Kommissionen stillede visse
betingelser, som krævede et nyt lovforslag. Der henvises til lovforslag nr. L 342.

Lovforslaget var et led i finanslovaftalen for 1993.

Lovforslaget vedtaget med 119 stemmer (S, KF, V, FP, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP)) mod 9 (SF).
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Svend Aage Jensby (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Elisabeth Arnold (RV), Lis H. Noer (CD) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)