Beh sammen med L 92-97 og L 99.
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.
Efter loven ydes der tilskud til produktion af elektricitet, der fremstiles ved vedvarende energi, fornyelige brændsler eller naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion. Tilskuddet skal kompensere for den opkrævede CO2-afgift, når der anvendes biobrændsler eller vedvarende energi til elfremstillingen, eller når elfremstillingen sker ved decentral kraftvarmeproduktion, hvortil der anvendes naturgas. Tilskuddet er på 10 øre pr. kWh til elproducenterne lektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, fornyelige brændsler eller naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, og som leveres til elforsyningsnettet.
Herudover kan der ydes et supplerende tilskud til elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas, halm eller flis, og som leveres til elforsyningsnettet. Tilskuddet udgør 17 øre pr. kWh.
Baggrunden for det yderligere tilskud var den gældende tilskudsregel i elafgiftslovens § 11 b, hvorefter der kunne ydes et tilskud på 23 øre pr. kWh til elfremstilling ved vedvarende energi. Denne regel blev ophævet ved loven om afgiftsnedsættelser af visse olieprodukter, stenkul, brunkul og koks m.v., elektricitet og gas. I forhold til den gældende tilskudsregel indebar forslaget den udvidelse, at der også skulle kunne ydes tilskud til elfremstilling med halm og flis ifølge bemærkningerne til lovforslaget Ordningen vil blive varetaget af Energiministeriet på linie med andre tilskudsordninger på området. Udgifterne til tilskuddet skulle afholdes over Energiministeriets § 29 på finansloven.
Administrationen af ordningen skulle varetages af told- og skattevæsenet. Den løbende udbetaling af tilskud til elproducenterne forudsattes som hidtil foretaget af elforsyningsselskaberne, som ville få det udbetalte tilskud refunderet af told- og skattevæsenet.
Et flertal i Folketinget havde med vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 52, jf. Årbog & Registre 1990-91, side 360, pålagt regeringen at fremsætte forslag om afgift på udledning af kuldioxid (CO2).
Der henvises til lovforslagene nr. L 97 og L 99 og lovforslagene nr. L 92-L 96 fremsat af energiministeren. Ikrafttrædelsesbestemmelsen blev ændret under behandlingen, således at skatteministeren kunne fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det skete, fordi ordningen, som var officielt meddelt (notificeret) til EF i medfør af EØF-traktatens artikel 93, stk. 3, om statsstøtte, ikke kunne træde i kraft, før EF-Kommissionen havde godkendt ordningen.
Lovforslaget vedtaget med 71 stemmer (S, SF og RV) mod 58 (KF, V, FP og KRF); 4 (CD) stemte hverken for eller imod.