L 51 Forslag til lov om bemyndigelse til optagelse af indenlandske statslån.

Af: Finansminister Henning Baunbæk Dyremose (KF)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1 .beh henvist til Finansudvalget (FIU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver finansministeren bemyndigelse til at optage indenlandske statslån til et samlet beløb på indtil 50 mia. kr.

Med vedtagelsen af lovforslaget blev den samlede låneramme udvidet til 534 mia. kr. Finansministeren begrundede behovet for udvidelsen af rammen med det fortsatte underskud på statsfinanserne. Ved fremsættelsen af lovforslaget skønnedes det, at den indenlandske statsgæld ville udgøre ca. 490 mia. kr. ultimo 1992.

Lovforslaget vedtaget med 109 stemmer (S, KF, V, CD, RV og KRF) mod 10 (FP); 14 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Claus Larsen-Jensen (S), Svend Heiselberg (V), Henning Andersen (KF), Jes Lunde (SF), Jens Bilgrav-Nielsen (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)