L 4 Forslag til lov om ændring af lov om en værdipapircentral.

(Reduktion af ændringsmeddelelser).

Af: Industriminister Anne Birgitte Lundholt (KF)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at de ændringsmeddelelser, der hidtil er blevet udstedt efter registreringer i Værdipapircentralen, ikke udsendes, når rettighedshaver udtrykkeligt har givet udtryk for, at han ikke ønsker at modtage disse meddelelserne. Endvidere giver loven mulighed for, at der kan indgås aftaler om reduktion af ændringsmeddelelser, hvis der ellers ville blive givet dobbeltinformation ved udtrækning og handler.

Endelig får Værdipapircentralen mulighed for at bestemme, at der ikke til kontohaver skal udsendes meddelelse om fondskodeskift.

Loven forbedrer samtidig muligheden for at forelægge en klage over registreringen.

Loven indeholder herudover en række andre ændringer af teknisk karakter.

Om baggrunden for lovforslaget var der i ministerens skriftlige fremsættelsestale henvist til ønsket om at reducere antallet af de omhandlede ændringsmeddelelser. Man forventede en reduktion på ca. 70-80 pct. svarende til en årlig besparelse på 20-25 mio. kr.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 126 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Pia Larsen (V), Flemming Hansen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Annette Just (FP), Finn Eriksen (CD), Lone Dybkjær (RV) og Henning Lysholm (KrF)