Beh sammen med L 283, L 284, L 285, L 286, L 287, L 290, L 291, L 295, L 296, L 298 og L 300.

Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at udlejer og lejere i en forsøgsperiode indtil udgangen af 1993 kan aftale forbedring af ejendommen uden at være bundet af reglerne i lejelovgivningen om ændring af huslejen, herunder loftet over det lejedes værdi. Huslejeforhøjelsen kan som udgangspunkt højst udgøre et beløb, der svarer til ydelsen på et 30-årigt annuitetslån, uanset hvordan arbejderne rent faktisk finansieres. I disse udgifter fragår eventuelt anvendte beløb, der er afsat til indvendig eller udvendig vedligeholdelse af ejendommen eller henlagt til fornyelse. Lejeforhøjelsen kan aftales at ske gradvis over en periode på otte år.

Forbedringsarbejder efter loven kan kun gennemføres, hvis mindst 75 pct. af lejerne accepterer projektet. Lejere, der ikke ønsker at deltage i aftalen, har krav på at få anvist en erstatningsbolig.

Lovforslaget indgik i den række forslag, der blev fremsat som følge af det indgåede aktiveringsforlig (L 281 - L 300). Det var en udmøntning af aftalen om aktivering indgået den 8. maj 1992 mellem KF, V, RV, CD, KRF, S og SF; ifølge forligsteksten var SF dog ikke forpligtet til at støtte nærværende forslag.

Lovforslagets hovedsigte var ifølge bemærkningerne til forslaget at øge de institutionelle investorers interesse i at igangsætte modernisering af den ældre boligmasse. Ordningen skulle ses som et supplement til den offentligt støttede byfornyelse.

Lovforslaget fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af en række ændringsforslag stillet af boligministeren. Ændringsforslagene indebar, at klagebehandling skulle ske ved huslejenævn i kommunen, hvor sådanne eksisterer, og ellers ved boligretten.

Lovforslaget vedtaget med 123 stemmer (S, KF, V, FP, CD, RV og KRF) mod 10 (SF); 1 (Risgaard Knudsen (S)) stemte hverken for eller imod.