Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven åbner mulighed for, at regeringen kan igangsætte et udviklingsprojekt sammen med Københavns kommune. Der etableres et interessentskab, der står for udviklingen af Ørestaden og som desuden kan stå for anlæg og drift af de letbaner, der bl.a. skal betjene den nye Ørestad.

Ifølge loven udpeges der et sagkyndigt råd, Ørestadsrådet, som skal medvirke til, at områdets planlægning og bebyggelse bliver af høj arkitektonisk kvalitet. Dette hensyn tilgodeses også gennem udskrivelsen af en åben, international arkitektkonkurrence. Ørestadsrådet har både kultur-og natursagkyndige medlemmer.

For yderligere at kunne udnytte stedets naturværdier og dets placering tæt på bymæssige områder indeholder loven bestemmelser om helt overordnede planlægningsspørgsmål. Den nærmere planlægning sker gennem region- og kommuneplanlægningen.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med regeringens lovforslag nr. L 57 om Københavns Havn A/S og Udviklingsselskabet Københavns Havnefront og skulle indgå i de samlede bestræbelser for at fremme udviklingen i Københavnsområdet.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1990-91 (2. samling) fremsat lovforslag nr. L 183, se herom i Årbog & Registre 1990-91, side 314.

I Miljø- og Planlægningsudvalgets betænkning over lovforslaget stillede et flertal, bestående af S, V og KF, en række ændringsforslag, som alle blev vedtaget ved 2. behandling.

Et af ændringsforslagene indebar, at Ørestadsbanen blev ført vest om Københavns Universitet og dermed nærmere det tæt befolkede Islands Brygge-kvarter og Ny Tøjhusgrunden, og at den nordlige del af lovforslagets Østamagerbane indgik i 1. etape som en del af Ørestadsbanen. Samtidig ændredes linieføringen.

Et andet ændringsforslag havde til formål at sikre, at den nordlige del af Ørestaden kunne drage nytte af den særlige beliggenhed tæt ved Københavns City og Københavns Universitet og af de særlige naturværdier i området.

Endelig stillede flertallet ændringsforslag, der skulle sikre muligheden for, at offentligheden kunne få indflydelse på planlægningens indhold, inden selskabet udarbejder en helhedsplan.

Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (S, KF og V) mod 24 (SF, FP, RV og KRF); 5 (CD) stemte hverken for eller imod.