L 127 Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

(Dagpengeret til visse studerende).

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Lovforslaget tilsigtede at ligestille modtagere af Statens Uddannelsesstøtte med lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende med hensyn til ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Det fremgik af de skriftlige bemærkninger til lovforslaget, at forslagsstillerne fremsatte lovforslaget som led i bestræbelserne på at begrænse aborttallet, da de studerende, der blev gravide, stod i en meget vanskelig økonomisk situation. Efter de gældende regler var studerende ikke berettiget til Statens Uddannelsesstøtte, hvis de tog orlov fra studiet, og bistandshjælpen blev kun udbetalt under begrænsede omstændigheder.

Lovforslaget var en delvis genfremsættelse af forslag L 30 fremsat i 1. samling; der henvises til omtalen i afsnit 12. B. under 1. samling.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Eva Kjer Hansen (V), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Bente Juncker (CD), Tom Behnke (FP), Marianne Jelved (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)