Beh sammen med L 2

Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

'Folketinget pålægger regeringen senest den 31. december 1990 at godkende 'Aftale om forlængelse af gældende landsoverenskomst om almen lægegerning' indgået den 21. december 1990 af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.

Folketinget pålægger endvidere regeringen senest den 1. februar 1991 at fremsætte lovforslag, hvorefter der, såfremt der ikke inden den 1. juni 1991 er opnået enighed om alle spørgsmål vedrørende en fornyelse af landsoverenskomsten for almen lægegerning ud over den 1. juli 1991, skal udpeges en opmand, der afgør de spørgsmål, der ikke er opnået enighed om. Opmanden udpeges af parterne. Såfremt parterne ikke kan blive enige om udpegning af en opmand, udpeges denne af Højesterets præsident. Opmanden træffer afgørelse senest den 30. juni 1991.'

Baggrunden for beslutningsforslaget var, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) havde opsagt landsoverenskomsten om almen lægegerning med virkning fra den 1. januar 1991. På et møde den 21. december 1990 i Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) blev der forelagt en aftale mellem SFU og PLO om forlængelse af den gældende overenskomst indtil den 1. juli 1991. Denne aftale var efter forslagsstillernes opfattelse i al væsentlighed en opfyldelse af den gældende overenskomst i forlængelsesperioden.

Regeringen meddelte imidlertid den 21. december 1990, at aftalen mellem SFU og PLO af hensyn til samfundsøkonomien og de lave lønstigninger, der var nødvendige i både den offentlige og den private sektor, ikke kunne godkendes i henhold § 26, stk. 2, i lov om offentlig sygesikring og fremsatte forslag til lov, se omtalen under L 2, om forlængelse uændret i 3 måneder af landsoverenskomsten mellem SFU og PLO.

Forslagsstillerne til beslutningsforslaget kunne ikke acceptere regeringens afvisning af aftalen mellem SFU og PLO og ønskede med folketingsbeslutningen endvidere at sikre

- at der ikke opstod en situation med patientbetaling for lægehjælp fra den 1. januar 1991, og

- at SFU og PLO fik en fornyet mulighed for at nå til enighed om en egentlig fornyelse af landsoverenskomsten for almen lægegerning fra den 1. juli 1991.

I Sundhedsudvalgets betænkning stillede Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre ændringsforslag om, at regeringen ud over at godkende aftalen mellem SFU og PLO tillige senest den 1. februar 1991 skulle fremsætte lovforslag, se omtalen under L 122, hvorefter der, såfremt der ikke inden den 1. juni 1991 var indgået en ny landsoverenskomst, skulle udpeges en opmand, der skulle afgøre de spørgsmål, der ikke var opnået enighed om. Dette ændringsforslag blev vedtaget.

Beslutningsforslaget vedtaget med 80 stemmer (S, SF og RV) mod 71 (KF, V, FP, CD og KRF).