L 16 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Indenrigsminister Thor Pedersen (V)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Indfødsretsudvalget (IFU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Indfødsretsudvalget (IFU).

Ved loven meddeles indfødsret til 718 personer, for 190 personers vedkommende dog på betingelse af, at det senest d. 30 april 1992 godtgøres, at de pågældende er løst fra deres statsborgerretlige forhold til vedkommende fremmede stater.

Under udvalgsbehandlingen mellem 2. og 3. behandling havde Fremskridtspartiet stillet ændringsforslag til lovforslagets 3. behandling om, at 42 ved deres nummer i lovforslaget nævnte personer skulle udgå af lovforslaget. De af Fremskridtspartiet stillede ændringsforslag blev forkastet.

Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD og KRF) mod 11 (FP).
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Inger Harms (SF) og Knud Lind (FP)