L 115 Forslag til lov om støtte til folkeoplysning.

Af: Kulturminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 116.

Efter 1.beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Kulturudvalget (KUU).

3.beh afbrudt og forsl henvist til Kulturudvalget (KUU).

Ved loven, der træder i stedet for bl.a. lov om fritidsundervisning, indføres bedre muligheder for styring af de offentlige udgifter til folkeoplysning. Den enkelte kommune fastsætter det samlede økonomiske niveau, hvorefter området i vidt omfang får ansvaret for at forvalte den offentlige støtte. Merudgiften for kommunerne ved finansieringsomlægningen kompenseres ved forhøjelse af kommunernes bloktilskud.

De eksisterende nævn erstattes af et folkeoplysningsudvalg bestående af et flertal af brugere og et mindretal af kommunalbestyrelsesmedlemmer. Folkeoplysningsudvalget skal bl.a. foretage den faktiske udmøntning af tilskud og fordeling af offentlige lokaler.

Det beløb, kommunalbestyrelsen afsætter, fordeles på to hovedområder: 1) oplysningsforbund og andre kredse, der arbejder med undervisning for voksne, og 2) foreninger samt fritids- og ungdomsklubber. Kredse, som tager initiativ til folkeoplysende virksomhed, får udstrakt frihed til selv at forvalte deres virksomhed.

For at styrke muligheden for fornyelse og tværgående arbejde forpligtes hver kommune til at afsætte et beløb hertil på mindst 5 pct. af den samlede beløbsramme bortset fra de forventede lokaletilskud.

Folkeoplysende virksomhed kan enten være undervisning eller aktivitet. Tilskuddet til undervisning er bundet til nedbringelse af udgifterne til leder- og lærerløn.

Til lærerløse timer og anden virksomhed i tilknytning til undervisning, hvor der ikke medvirker en lærer, kan eventuelt søges om tilskud til 'aktivitet i tilknytning til undervisning m.v.'

Tilskud til aktiviteter er ikke bundet til bestemte udgiftsformer som f.eks. løn. Motionsgymnastik, der hidtil er gennemført som undervisning, skal fremtidig gennemføres som aktivitet, medmindre kommunalbestyrelsen beslutter, at motionsgymnastikken skal gennemføres efter reglerne om undervisning. Yoga og afspænding vil fortsat kunne etableres som undervisning. Støtte til aktiviteter for personer over 25 år er frivillig for kommunalbestyrelsen.

De hidtidige bestemmelser om hensyntagende specialundervisning afløses af en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at yde et tredobbelt tilskud pr. deltagertime i forbindelse med undervisning af personer med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne.

Loven viderefører i vidt omfang gældende principper for anvisning af ledige offentlige lokaler og udendørs anlæg og for tilskud til lokaler og lejrpladser. Der kan opkræves et gebyr for brug af offentlige lokaler.

Aftenskoler, der er etableret af kommuner, kan fortsætte deres virksomhed, hvis de overdrages til private kredse.

Loven betyder, at der afsættes en ramme på finansloven til landsdækkende folkeoplysende organisationer til konsulentvirksomhed, medarbejderuddannelse og udviklingsarbejde samt til dækning af oplysningsforbundenes administrationsudgifter.

Endelig bortfalder de hidtil gældende regler i fritidsundervisningsloven om brevskoler og om undervisning af søfarende.

Loven bygger i lighed med L 116 på folkeoplysningsudvalgets betænkning nr. 1164/89 og på det af Folketinget vedtagne tipunktsprogram for voksenundervisning og folkeoplysning fra maj 1984.

Lovforslaget fik sin endelige udformning ved et forlig indgået mellem regeringspartierne, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) mod 9 (FP).
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Eva Bente Møller (KF), Helge Sander (V), Kaj Stillinger (SF), Pia Dahl (FP), Marianne Jelved (RV), Jette Pors (CD) og Henning Lysholm (KrF)