L 52 Forslag til lov om godskørsel.

Af: Justitsminister Erik Ninn-Hansen (KF)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Udvalget om Offentlige Arbejder.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Lovens hovedformål er at ophæve den antalsmæssige begrænsning vedrørende godskørsel for fremmed regning (vognmandskørsel). Endvidere ophæves den særlige tilladelsesordning for fragtmandskørsel. Endelig finder der en opstramning sted af de krav vedrørende økonomivandel og faglig baggrund, som en ansøger skal opfylde for at få tilladelse til vognmandskørsel. I forbindelse hermed indeholder loven en udvidet mulighed for at tilbagekalde tilladelser i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen vedrørende godskørsel. Herved skaffes mulighed for en reduktion i antallet af overtrædelser af bestemmelserne vedrørende kørsel med overlæs, farligt gods, køre- og hviletid m.v.

I udvalgets betænkning stillede et mindretal (S og SF) ændringsforslag om, at fragtcentraler skal godkendes af Vejtransportrådet. Dette ændringsforslag blev forkastet ved 2. behandling.

Lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (S, KF, V, FP, RV, CD og KRF); 17 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Helge Mortensen (S), Kaj Ikast (KF), Svend Heiselberg (V), Carsten Andersen (SF), Helge Dohrmann (FP) og Liss Grooss (CD)