Efter 1. beh henvist til Retsudvalget.

Lovforslaget indebar ændringer af en lang række love inden for Justitsministeriets område med det formål at skabe grundlag for en forenkling og modernisering af dele af justitsvæsenet.

Lovforslaget indebar således ændringer i reglerne om straf for kørsel i frakendelsestiden og om forvandlingsstraf for bøder, bl.a. med det formål at begrænse mængden af afsonet frihedsstraf, navnlig ved at indføre bøde som reaktion over for visse tilfælde af kørsel i frakendelsestiden.

Endvidere indebar lovforslaget ændringer i retsplejelovgivningen, bl.a. gennemførelse af en appelgrænse for byretsdomme m.v. i civile sager og forhøjelse af ankegrænsen i politisager fra 1.000 kr. til 3.000 kr.

Lovforslaget indeholdt videre forslag om, at sager om overtrædelse af straffelovens §§ 191 og 191 a om narkotikakriminalitet blev undtaget fra nævningebehandling, og om, at domsmænds medvirken i sager om kørsel efter indtagelse af spiritus blev afskaffet bortset fra sager, hvor der var tale om spørgsmål om frihedsstraf, og hvor der tillige var rejst tiltale for groft uforsvarlig kørsel.

Lovforslaget indeholdt en række moderniseringsforslag inden for det familieretlige område. Det blev således foreslået, at reglerne om godkendelse af ægtepagter blev ophævet, og at reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller blev liberaliseret.

Herudover indeholdt lovforslaget forslag om en væsentlig forbedring af den efterlevende ægtefælles stilling ved dødsfald. Forslaget indebar, at ægtefællens såkaldte forlods udtagelsesret blev forhøjet til et beløb på 150.000 kr. mod hidtil 50.000 kr.

Endelig blev det foreslået, at faderskab skulle kunne anerkendes skriftligt med vitterlighedsattestation, og at der fremover skulle betales gebyr for indgivelse af ansøgning om navnebevis og for ikke herboendes indgåelse af ægteskab.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at lovforslaget var det første større resultat af det afbureaukratiseringsarbejde, der var sat i gang inden for Justitsministeriets område.

Det fremgik videre, at lovforslaget var udarbejdet på grundlag af et idékatalog fra et udvalg under Justitsministeriet, som bestod af repræsentanter for alle dele af justitsvæsenet. Udvalget pegede i idékataloget på en række områder, hvor der ville kunne opnås besparelser og forenklinger, uden at det ville få afgørende negative retssikkerhedsmæssige konsekvenser.

Ved 1. behandling af lovforslaget syntes kun ordførerne for KF, V og FP umiddelbart at kunne støtte lovforslaget som helhed, mens ordføreren for RV tilkendegav at ville gå positivt ind i udvalgsarbejdet. Der syntes imidlertid at være bred enighed om det hensigtsmæssige i en videre behandling af en række af de i lovforslaget indeholdte forslag i Retsudvalget.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.