L 18 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(Afgiftsfritagelse for busser m.v.).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 31.

Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven fritages busser m.v. med mere end 9 sæder for 20 pct. registreringsafgift. Derudover indebærer loven, at visse køretøjer mellem 2 og 4 tons (udstillings- og værkstedsvogne m.v.) afgiftsberigtiges med de satser, der gælder for varevogne, dvs. med stykafgift. Endelig indebærer loven, at eldrevne køretøjer afgiftsfritages til og med 1991.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget blev fremsat for at forbedre de danske turistvognmænds konkurrenceevne i forhold til andre vognmænd i EF i forbindelse med den kommende liberalisering af EF-reglerne om turistbuskørsel.

Lovforslaget vedtaget med 95 stemmer (S, KF, V, FP, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)); 19 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Else Theill Sørensen (KF), Svend Heiselberg (V), Jens Thoft (SF), Mogens Glistrup (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)