L 154 Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter.

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer en nedsættelse af punktafgifterne på en række varige forbrugsgoder, der er særlig følsomme i forbindelse med grænsehandelen. Punktafgifterne bortfalder for videogengivere, tørretumblere, køleskabe, mikrobølgeovne, bordkomfurer, bordovne, emhætter m.v. samt sort-hvide fjernsyn og farvefjernsyn med en billedskærm på 16 tommer og derunder. Endvidere nedsættes afgiften af øvrige fjernsyn og videomaskiner til 500 kr.

Afgiftsnedsættelserne var en direkte følge af aftalen med EF om forlængelsen af 2-døgnsreglen, hvor den hidtidige beløbsgrænse for indførelse af enkeltvarer blev hævet fra 275 kr. til 2.200 kr. pr. 1. februar 1989.

Lovforslaget vedtaget med 93 stemmer (S, KF, V, FP, RV, CD og KRF); 10 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jens Thoft (SF), Mogens Glistrup (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Jette Pors (CD)