L 57 Forslag til lov om ændring af lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

Af: Arbejdsminister Henning Baunbæk Dyremose ()
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 877 af 23-12-1987
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Arbejdsmarkedsudvalget.

Loven indebærer, at Arbejdsministeriets forskellige bevillinger til beskæftigelsesforanstaltninger for unge (beskæftigelsesprojekter, løntilskud og de hidtil særlige foranstaltninger til beskæftigelse af arbejdsløse, de såkaldte § 97 a-arbejder) slås sammen i et samlet statsligt bloktilskud. Arbejdsministeren fordeler den statslige bevilling til arbejdsmarkedsnævnene, der fordeler midlerne til henholdsvis nævnet, kommunerne og amtskommunerne.

Med henblik på at øge den uddannelsesmæssige del af indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed indeholder loven bestemmelser om, at bloktilskuddet også kan anvendes til finansiering af uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt bestemmelser, hvorefter det bliver muligt at deltage i undervisning i løntilskudsperioden på de samme økonomiske betingelser, som allerede gælder ved ansættelse i beskæftigelsesprojekter.

Endelig indeholder loven en videreførelse af det (amts)kommunale pligtbeløb med uændrede satser i 1988.

Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og FK) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Lone Møller (S), Connie Hedegaard (KF), Aage Frandsen (SF), Bjørn Elmquist (V), Jørgen Estrup (RV), Niels Bollmann (CD), Mogens Glistrup (FP), Jørgen Tved (FK) og Knud Glønborg (KrF)