L 107 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(Afgiftslempelse for miljøvenlige biler m.v.).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Lovforslaget indeholdt en nedsættelse af registreringsafgiften for biler, der var godkendt som miljøvenlige, på 11.000 kr. for personbiler og 5.800 kr. for varebiler berigtiget med en værdiafgift samt på 1.200 kr. for hyrevogne og sygetransportkøretøjer. Beløbene svarede til afgiften af merprisen for en bil med katalysator, der blev anslået til 5.000 kr. plus moms.

Om baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget oplyste skatteministeren i sin fremsættelsestale, at lovforslaget var en udmøntning af en af Folketinget den 22. maj 1987 vedtagen folketingsbeslutning om gennemførelse af en fast afgiftslempelse for miljøvenlige biler, se således Årbog og Registre 1986-87, p. 230.

Skatte- og Afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Helen Beim (S), Hans Engell (KF), Bente Albret Søltoft (SF), Svend Heiselberg (V), Marianne Jelved (RV), Bente Juncker (CD), Helge Dohrmann (FP) og Preben Møller Hansen (FK)