L 159 Forslag til lov om ændring af lov om statsstøtte til visse private skoler.

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 230 af 22-04-1987
Efter 1. behandling henvist til Uddannelsesudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven ændrer tilskudsordningen for de private skoler, der er omfattet af skolestøtte- loven. Skolerne vil fortsat få en række udgifter, såsom rente-/lejeudgifter, renter af skyldige etableringsudgifter, skatter og afgifter vedr. bygninger og udgifter til ekstraordinære godkendte vedligeholdelsesarbejder, refunderet af statskassen med 85 pct.

Ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til undervisning af svært handicappede elever refunderes med 100 pct.

Til dækning af alle andre udgifter ved skole- og undervisningsvirksomheden, får hver enkelt skole et rammetilskud, hvis den i øvrigt opfylder tilskudsbetingelserne.

Til de frie kostskoler ydes 2 rammetilskud, ét til lønudgifter og ét til øvrige udgifter.

I udvalgets betænkning over lovforslaget erklærede undervisningsministeren bl.a., at han ville være indstillet på at ændre befordringsordningen, således at finansieringen overgår fra kommunerne til staten. Kommunernes Landsforening er hørt i forbindelse med et forslag herom fra Frie Grundskolers Fællesråd.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 118 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KrF, FP og VS).
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Knud Erik Kirkegaard (KF), Povl Brøndsted (V), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Bente Juncker (CD), Jens Kristian Steffensen (KrF), Pia Kjærsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)