B 44 Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af et bioteknologisk forsknings- og udviklingsprogram.

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. behandling henvist til udvalget angående videnskabelig forskning.

Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd: Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte et bioteknologisk forsknings- og udviklingsprogram i begyndelsen af 1987.

Programmet skal gennem en øget indsats inden for grundforskning og mere anvendelsesorienteret forskning og udvikling af erhvervs- og sektormæssig interesse fremme følgende hovedmålsætninger:

- at udbygge Danmarks forsknings- og uddannelsessystem på området således, at vi på både kort og lang sigt har et solidt grundlag for udnyttelse af bioteknologiens muligheder,

- at forbedre miljøbeskyttelse og sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse og at skabe mere miljø- og arbejdsmiljøvenlige produktionsmetoder,

- at styrke dansk eksport baseret på bioteknologi,

- at fremstille bedre produkter, herunder levnedsmidler med højere næringsværdi og bedre og billigere lægemidler,

- at udnytte den moderne bioteknologi i landbrugets, fiskeriets og industriens produktion og produktforædling,

- at øge kendskabet til bioteknologiens muligheder og risici og derved give bedre vilkår for personlig stillingtagen til fordele og ulemper.

Udformningen af programmet skal ske under hensyntagen til følgende punkter:

1. Der skal gennemføres et forsknings- og udviklingsprogram, som primært skal styrke den grundlæggende bioteknologiske forskning og dermed arbejdet med mere langsigtede opgaver både af erhvervsmæssig og samfundsmæssig betydning (miljø, sundhed m.v.). Programmet går på tværs af grænserne mellem de forskellige forskningsinstitutioner og sektorer. Resultaterne fra programmet skal medvirke til den nødvendige vidneopbygning både i den offentlige og private sektor.

Aktiviteterne udføres normalt ved et antal bioteknologiske forskningscentre, som har de fornødne kvalifikationer til at udføre forskning af international standard. Aktiviteterne kan også tænkes udført ved et enkelt institut under forudsætning af de fornødne kvalifikationer.

Et forskningscenter er en organiseret ramme for samarbejde mellem universitets-/læreanstaltsinstitutter, sektorforskningsinstitutioner og/eller private virksomheder, afhængigt af projektet. Centrene oprettes i tilknytning til eksisterende forskningsinstitutter.

Programmet udbydes i licitation. Programmidlerne fordeles, efter at forskningsrådene har foretaget en faglig vurdering af indkomne forslag. I det omfang emnekredse, der ønskes behandlet, ikke er dækket af indkomne forslag, kan der foretages opslag på særskilte områder.

2. Antallet af kandidater, der uddannes på området, skal øges, og indholdet af molekylærbiologi og bioteknologi i en række uddannelser skal styrkes.

3. Forskeruddannelsen på området skal udbygges og mulighederne for videre- og efteruddannelse forbedres.

4. Der skal gøres en forstærket indsats for oplysning om og vurdering af bioteknologi. I oplysningsvirksomheden skal der lægges vægt på at viderebringe et alsidigt materiale om de mange forskellige anvendelser og anvendelsesmuligheder for bioteknologien og om de dermed forbundne fordele og mulige ulemper.

5. Det af undervisningsministeren nedsatte genteknologiske råd holdes løbende orienteret om programmets udvikling.

6. Der afsættes i 1987 3 mill. kr. til oplysningsarbejde og teknologivurdering. Midlerne administreres af Teknologinævnet. Oplysningsarbejdet skal tilrettelægges i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd, og i samarbejdet indgår også udarbejdelse af retningslinier for, hvorledes miljøorganisationer og andre folkelige organisationer inddrages.

Teknologivurderingsarbejdet skal koordineres med andre organisationer/styrelser/institutioner, som arbejder med teknologivurdering, herunder »Teknik - samfund«- initiativet under SSF og Planlægningsgruppen vedrørende teknologivurdering under Teknologirådet.

Sådanne organisationer m.v. skal kunne søge midler til teknologivurderingsarbejde i Teknologinævnet.

Der afsættes endvidere i 1987 1 mill. kr. til Det Genteknologiske Råds arbejde vedrørende oplysning m.v.

7. Der skal i sammenhæng med programmet arbejdes for større dansk udbytte af internationalt samarbejde om forskning og udvikling inden for bioteknologi samt for den bedst mulige adgang til udenlandske forskningsresultater via effektive informations- og dokumentationsfaciliteter.

8. Der foretages en midtvejsevaluering af de opnåede erfaringer med henblik på stillingtagen til, om og i givet fald hvordan etablerede centre eventuelt kan videreføres, herunder gennem overførsel af programmidler til faste bevillinger til de institutter, der bedst kan overtage ansvaret for den videre forskning og uddannelse på de pågældende områder.

Undervisningsministeren orienterer Folketingets udvalg angående videnskabelig forskning om evalueringen.

Bevillinger til programmet er optaget på forslag til finanslov for 1987.

Forslaget fremsattes af undervisningsministeren på baggrund af opfordringer fra et flertal i teknologiudvalget. Beslutningsforslaget havde i øvrigt mange lighedspunkter med et af socialdemokratiet tidligere fremsat forslag. Den vedtagne folketingsbeslutning afveg på en række punkter fra det af undervisningsministeren oprindeligt fremsatte forslag, idet undervisningsministeren på baggrund af en række samråd med forskningsudvalget med et enigt udvalg bag sig foreslog en række ændringer. Udvalget ønskede bl.a. at pointere, at forsøg med genetisk manipulation med mennesker og højere dyr ikke kan støttes. Endvidere opfordredes ministeren til at overveje, hvorledes der kunne ydes støtte til et eller flere af de kendte forslag til grønne centre. Endelig påpegede udvalget behovet for konsekvensanalyser til belysning af bioteknologiens anvendelsesmuligheder. Af den vedtagne beslutning fremgår endvidere, at man har ønsket at tydeliggøre behovet for en styrkelse af den grundlæggende bioteknologiske forskning m.m. Ligeledes er tilrettelæggelsen af oplysningarbejdet udbygget i den vedtagne beslutning.

Beslutningsforslaget vedtaget med 103 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD og KrF) mod 6 (FP og VS).
Partiernes ordførere
Jytte Hilden (S), Eva Bente Møller (KF), Niels Anker Kofoed (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Lone Dybkjær (RV), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Jens Kristian Steffensen (KrF)