L 97 Lov om ændring af lov om afgift af visse olieprodukter.

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 531 af 12-12-1985
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven forhøjes olieafgiften for gasolie og dieselolie i 2 omgange med 12 øre pr. liter den 13. december 1985 og 1. marts 1986. Afgiften af fuelolie forhøjes med 13 øre pr. kg den 13. december 1985 og med 15 øre pr. kg den 1. marts 1986, mens afgiften af fyringstjære forhøjes med henholdsvis 12 øre pr. kg og 13 øre pr. kg.

Ved 1. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med en række andre lovforslag vedrørende forhøjelse af energiafgifterne, se herom under nærmest foranstående sag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 76 stemmer (KF, V, RV, CD og KrF) mod 71 (S, SF, VS, FP og FD).
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Bente Juncker (CD), Anne Grete Holmsgaard (VS), Helge Dohrmann (FP), Arne Bjerregaard (KrF) og Ole Maisted (FD)