Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Loven indeholder bestemmelser, som har til hensigt at ændre retsgrundlaget for ansættelse af tjenestemænd på åremål, således at nogle af de strukturelle hindringer for anvendelse af denne ansættelsesform fjernes.
Med hensyn til ansættelsesform smiddiggøres systemet således, at åremålsansættelse ikke alene kan ske på traditionelle tjenestemandsvilkår. Loven forudsætter, at personer, der i forvejen er tjenestemænd eller i øvrigt omfattet af lovens § 1, stk. 2, ansættes som tjenestemænd. Loven er ikke til hinder for, at der sideløbende etableres overenskomstansættelse på åremål efter aftale med de respektive organisationer. Det er dog forudsat som det normale, at statens øverste chefstillinger i overensstemmelse med hidtil gældende principper besættes på tjenestemandsvilkår eller på vilkår som nævnt i lovens § 1, stk. 3. Åremålsansættelse i folkeskolen forudsættes at ske på tjenestemandsvilkår eller de i lovens § 1, stk. 3, nævnte tjenestemandslignende vilkår, der ligeledes vil kunne finde anvendelse ved ansættelse af personer, der ikke er omfattet af § 1, stk. 1 eller 2, og som ikke ansættes i henhold til en kollektiv overenskomst.
Det bemærkes, at loven ikke tager stilling til, i hvilket omfang der bør åbnes adgang for overenskomstansættelse på åremål. Det vil afhænge af de kommende forhandlinger med personaleorganisationerne på overenskomstområdet.
Uanset ansættelsesformen forudsættes beslutning om adgang til besættelse på åremål truffet på grundlag af en fra lønningsrådet indhentet udtalelse.
Med hensyn til tilbagegangsret vil ifølge loven alene en varigt ansat tjenestemand i staten, folkeskolen eller folkekirken, der ansættes på åremål, have krav på en tilbagegangsstilling, og kun hvis såvel åremålsansættelsen som den varige ansættelse ligger inden for det samme af de 3 hovedområder. Placeringen ved tilbagegang aftales i forbindelse med fastsættelsen af de konkrete løn- og ansættelsesvilkår.
De nugældende regler om pensionsforhold for åremålsansatte tjenestemænd, der i forvejen var varigt ansatte, udvides til at gælde for alle personer, der forud for åremålsansættelsen var ansat som tjenestemand eller på tjenestemandslignende pensionsvilkår inden for et af de nævnte områder.
Det bestemmes endelig, at pensionen til en tidligere åremålsansat tjenestemand af den her omhandlede kategori kan komme til udbetaling ved det fyldte 60. år eller fra et tidligere tidspunkt, hvis forholdene taler derfor, uden sædvanligt førtidspensionsfradrag.
For personer, der ikke i forvejen er omfattet af en tjenestemandspensionsordning, og som ansættes på åremål i henhold til lovens § 1, stk. 3, bestemmes det, at der åbnes adgang for finansministeren til efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet at træffe bestemmelse om en pensionsordning, der er tilpasset den konkrete ansættelsessituation, f.eks. i form af opretholdelse af hidtidigt tilhørsforhold til en forsikringsmæssigt baseret pensionsordning.
Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. og senere 2. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension. (Ændring af reglerne om retrætevilkår, opsat pension, fratrædelsesgodtgørelse og samordningsfradrag) og forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, se nærmest foranstående og nærmest efterfølgende sag.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 128 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 3 (FP).