B 33 Forslag til folketingsbeslutning om reform af gymnasiet.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning blev regeringen pålagt at tage initiativ til en gymnasiereform efter retningslinier, der var fastlagt i forslaget. Blandt andet skulle det nuværende splittede gymnasiums fag-, linje- og grendeling erstattes af et fælles forløb med udstrakt selvforvaltning og med en række nye valgfag. Endvidere skulle de traditionelle faggrænser efter forslaget ophæves, og i stedet skulle der indføres 4 fagblokke: naturfag (inatematik), kulturfag, kreativitetsfag og samfundsfag.

Ved 1. behandling udtrykte ordførerne for S og VS en positiv holdning til beslutningsforslaget. De øvrige partiers ordførere og undervisningsministeren kunne ikke støtte forslaget, selv om der generelt var ønske om justeringer på gymmasieområdet. En række ordførere henviste til forespørgselsdebatten den 29. oktober 1985 om planer for ændringer af gymnasiet (se C.I. nr. 3).

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Poul Erik Korneliusen (S), Connie Hedegaard (KF), Hanne Severinsen (V), Ole Vig Jensen (RV), Elisabeth Bruun Olesen (VS), Pia Kjærsgaard (FP) og Jens Kristian Steffensen (KrF)