Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om ændring af den gældende retstilstand for bevarende lokalplanlægning i lov om kommuneplanlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, i overensstemmelse med nedenstående retningslinier:

Kommuneplanlovens adgang til i kommuneplaner og lokalplaner at sikre bevaring af ældre bymiljøer præciseres og indrettes således:

1. Tekstafsnit i hovedstruktur og rammedel formuleres således, at det utvetydigt fremgår, at bevaringsformålet er ufravigeligt uden udarbejdelse af nyt kommuneplantillæg, der ændrer såvel hovedstruktur som rammedel.

2. Afkald på statslige myndigheders indsigelser i henhold til kommuneplanlovens § 26 besluttes af ministeren.

3. Kommuneplanlovens § 25 ændres således, at amtsrådets/hovedstadsrådets vurdering efter § 25, stk. 1, 1. pkt., altid kan påklages i henhold til kommuneplanlovens § 48, uanset at formuleringer i kommuneplanen muliggør udøvelse af et kommunalt skøn.

4. Indtil de i punkt 1-3 nævnte ændringer er gennemført, suspenderes retsvirkningen af lokalplaner, der trods underliggende bevaringsbestemmelser i en kommuneplan åbner adgang til sanering gennem nedrivning.«

Beslutningsforslaget var ifølge forslagsstillerne begrundet i en konkret sag om den såkaldte »Søfront« på Frederiksberg – et boligområde ved Skt. Jørgens Sø i København. Den 25. februar 1985 vedtog Frederiksberg kommune et forslag til lokalplan nr. 13, der indebærer en nedrivning af dele af »Søfronten«.

Beslutningsforslagets punkt 4 tilsigtede at opnå, at nedrivningerne stilledes i bero.

Udvalget afgav den 3. juni 1986 en beretning om beslutningsforslaget, til hvilken der i øvrigt henvises.