Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven indebærer, at der gives offeret et egentligt retskrav på erstatning fra staten, hvor der før blev givet erstatning efter et billighedsprincip. Endvidere bliver domstolsafgørelser af offerets krav mod gerningsmanden bindende, således at erstatningsnævnet ikke kan nedsætte erstatningen i forhold til det beløb, som dommeren efter en egentlig prøvelse af sagen har tilkendt. For erstatning for tingsskade indsættes en maksimumsbegrænsning.

Ændringen af erstatningsordningen er en opfyldelse af den enstemmigt vedtagne folketingsbeslutning af 27. maj 1983 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, se Folketingsårbog 1982-83 side 305.

Lovforslaget bygger på flertallets lovudkast i betænkning nr. 1019/1984 om retskrav på erstatning til ofre for forbrydelser, afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af justitsministeren den 15. september 1983. Lovforslaget indeholdt forslag om maksimumsbegrænsninger i de erstatninger, der kan kræves udbetalt fra staten for såvel personskade og forsørgertab som tingsskade.

Ved ændringsforslag til 2. behandling stillet af udvalget og tiltrådt af justitsministeren udgik maksimumsbegrænsningerne for personskade- og forsørgertabserstatning.

Endvidere ændredes ikrafttrædelsesdatoen til 1. juli 1985 efter ændringsforslag fra justitsministeren, tiltrådt af udvalget.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 138 stemmer.