L 221 Lov om ændring af straffeloven.

(Datakriminalitet).

Af: Justitsminister Erik Ninn-Hansen (KF)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 229 af 06-06-1985
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven, der trådte i kraft den 1. juli 1985, indebærer forskellige ændringer i straffeloven med henblik på bekæmpelse af datakriminalitet. Navnlig indsættes der som § 279 a en helt ny bestemmelse om databedrageri og som § 263, stk. 2, en bestemmelse om fredskrænkelser vedrørende dataforhold.

Lovforslaget byggede på straffelovrådets betænkning nr. 1032/1985 om datakriminalitet. I betænkningen har straffelovrådet foretaget en fuldstændig gennemgang af straffeloven med henblik på at vurdere behovet for ændringer af straffeloven med henblik på datakriminalitet.

Lovforslaget vedtoges med 139 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KrF, FP og FD) mod 5 (VS).
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Hagen Hagensen (KF), Bjørn Elmquist (V), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Jørgen Lenger (VS) og Kristen Poulsgaard (FP)