B 61 Forslag til folketingsbeslutning om duelighedsbevis til fritids-, lyst- og fiskerfartøjer over 15 fod.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning pålægges regeringen at fremsætte lovforslag, der indebærer, at alle, der fører et fritids-, lyst- eller fiskerfartøj over 15 fod, skal være i besiddelse af et duelighedsbevis.

I forslaget til folketingsbeslutning var angivet de retningslinjer, som lovforslaget skulle udarbejdes efter.

Forslagsstillerne har som baggrund for forslaget bl.a. henviset til den fordobling, der i de sidste ti år er sket med hensyn til antal af fritidsbåde, lystbåde og fiskerfartøjer, og til, at man bør sikre, at førerne af disse skibstyper får et minimum af kendskab til havet, skibet og søvejsreglerne.

Erhvervsudvalget afgav beretning over beslutningsforslaget.
Partiernes ordførere
Arne Jensen (S), Arne Lund (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Tommy Dinesen (SF), René Brusvang (CD), Aase Olesen (RV), Inger Stilling Pedersen (KrF), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Helge Dohrmann (FP)