L 95 Forslag til lov om ændring af lov om teatervirksomhed

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Lovforslaget tilsigter at forbedre de økonomiske forhold for eksperimenterende teatervirksomhed ved landsdelsscenerne. Der foreslås ligeledes øget støtte til sådan virksomhed og til særlige initiativer ved Det rejsende Landsteater.

Endvidere foreslås økonomisk støtte til nye initiativer og eksperimenterende teatervirksomhed ved teatre uden for de etablerede teatre.

Støtteordningerne er alle angivet som en procentsats af den bevilling, der i samme finansår ydes til Det kgl. Teater.

Endelig foreslås det, at den praksis, der har udviklet sig, hvorefter landsdelssceneteatrene giver et tilskud til Det danske Teater, lovfæstes.

Lovforslaget blev behandlet sammen med det af ministeren for kulturelle anliggender fremsatte forslag til lov om ændring af lov om teatervirksomhed (se under A. I., nr. 70, 2. samling, hvortil der i det hele henvises) og sammen med det af S, SF og VS fremsatte forslag til lov om teatervirksomhed, se nærmest foranstående sag.

Udvalget afgav ikke betænkning over nærværende lovforslag.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Per Stig Møller (KF), Mette Madsen (V), Ingerlise Koefoed (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Bente Juncker (CD), Kristen Poulsgaard (FP), Steen Tinning (VS) og Inger Stilling Pedersen (KrF)