Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Lovforslaget indeholdt en bemyndigelse til arbejdsministeren til at kunne fastsætte regler om hel eller delvis fravigelse af bestemmelserne i arbejdsmiljølovens hviletidskapitel for nærmere afgrænsede grupper af ansatte, når særlige hensyn taler for det. Dette ville medføre, at ministeren ikke længere ville være bundet af de begrænsninger, som fravigelsesmulighederne indeholder efter de hidtil gældende regler.

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af et i folketingsårets 1. samling fremsat lovforslag, som ikke nåede at komme til 1. behandling inden udskrivningen af valg til folketinget, hvorfor der henvises til omtalen foran under 1. samling, A. II. nr. 4.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget, men i en beretning over lovforslaget blev anført følgende af et flertal i udvalget:

»Et flertal (det konservative folkepartis, venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at der i tilknytning til fornyelse af aftaler vedrørende hviletid og fridøgn i henhold til arbejdsmiljøloven er risiko for, at der opstår en i forhold til loven utilsigtet virkning på løn og arbejdsvilkår.

Flertallet finder på den anden side, at det ikke i den nuværende situation på arbejdsmarkedet er nødvendigt at gribe ind i bestående overenskomstforhold.

Da den nævnte risiko imidlertid består ved fremtidige aftalefornyelser, vil flertallet nøje følge udviklingen med henblik på, om nødvendigt, at opfordre arbejdsministeren til at fremsætte lovforslag til imødegåelse af risikoen.

Med hensyn til lejrskoleproblemet henviser flertallet til, at arbejdsministeren har givet udtryk for vilje til at dispensere fra lovens hviletids- og fridøgnsregler, såfremt der ikke kan indgås en aftale mellem de berørte parter, som på tilfredsstillende måde løser problemet.

Flertallet er af den opfattelse, at det er nødvendigt at følge udviklingen på døgninstitutionsområdet nøje, idet det navnlig er her, hviletids- og fridøgnsreglerne er blevet anvendt på en måde, som ikke er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens intentioner.

Da der samtidig er tale om serviceinstitutioner for befolkningen, er det nødvendigt, at personaleorganisationerne er fleksible og villige til at medvirke til en tilrettelæggelse af arbejdet, som først og fremmest gavner institutionernes klienter.

Det er således flertallets opfattelse, at det er nødvendigt, at der på de fleste døgninstitutioner dispenseres fra 11 timers reglen i gennemsnit to gange pr. uge.

Flertallet opfordrer derfor parterne til at løse problemerne ved de kommende overenskomstforhandlinger på en sådan måde, at der ikke sker utilsigtet anvendelse af arbejdsmiljølovens regler.«