L 123 Lov om ændring af lov om tobaksafgifter

(Afkortning af kredittid for cigaretter).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 180 af 09-05-1984
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved loven reduceres kredittiden for betaling af afgiften for cigaretter fra 3 måneder til 2 måneder og 5 dage.

Ved fremsættelsen var kredittiden foreslået reduceret til 2 måneder, men under henvisning til kredittiden for tilsvarende afgifter ændredes denne ved ændringsforslag fra ministeren i udvalgsbetænkningen. Ikrafttrædelsestidspunktet blev ligeledes ændret fra 1. oktober til 1. juli 1984.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 101 stemmer for (S, KF, V, SF, RV, CD, VS, KrF og Steenholdt (Grønl.)), mens 5 (FP og FD) stemte imod. Ingen stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Ruth Olsen (SF), Bente Juncker (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Ove Jensen (FP), Arne Bjerregaard (KrF) og Jørgen Lenger (VS)