L 78 Lov om afgift af mineralvand, visse safter samt af læskedrikkoncentrater m.v.

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel ()
Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 577 af 15-12-1983
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indebærer, at den gældende afgift af mineralvand, limonade og lignende læskedrikke forhøjes fra 80 øre til 1 kr. 60 øre pr. liter, samt at også sød saft inddrages under denne afgiftspligt.

Endvidere indføres ved loven en ny afgift af læskedrikkoncentrater samt af blandet sød saft på 40 øre pr. liter færdig læskedrik eller frugtvin, der kan fremstilles af de pågældende varer, beregnet efter nogle i loven nærmere fastsatte regler.

Ved ændringsforslag i udvalgsbetænkningen fra ministeren for skatter og afgifter ændredes den oprindeligt foreslåede mineralvandsafgift fra 1 kr. 50 øre til 1 kr. 60 øre samt afgiften af læskedrikkoncentrater fra de oprindeligt foreslåede 70 øre til 40 øre pr. liter færdig læskedrik. Samtidig indførtes afgiften også for sød saft og koncentrater heraf.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 87 stemmer (KF, V, CD, FP, RV, KrF, Barsøe-Carnfeldt (UP), Askjær Jørgensen (UP), Tang Sørensen (UP) og Thorndahl (UP)) mod 84 (S, SF, VS, Preben Lange (Grønl.) og Steenholdt (Grønl.)).
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Annelise Gotfredsen (KF), Knud Andersen (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), John Lawaetz (FP) og Bernhard Baunsgaard (RV)