L 55 B Forslag tit lov om ændring af forskellige sociale love

(Ændringer som følge af nye regler om social pension).

Af: Socialminister Palle Simonsen (KF)
Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget er dels en følge af forslaget om social pension, se nærmest foranstående sag, dels en følge af allerede vedtagne ændringer i pensionslovgivningen, som træder i kraft den 1. januar 1984, og som vedrører indtægtsregulering på grundlag af arbejdsindtægter for personer i alderen 67 til 70 år og indførelse af regler om førtidspension.

Da det under udvalgsbehandlingen blev klart, at man ikke kunne nå, at færdigbehandle forslag til lov om social pension, således at nærværende lovforslag kunne træde i kraft 1. januar, stillede socialministeren ændringsforslag om at dele lovforslaget, således at lovforslaget efter 2. behandling bestod af to.

Det ene, som blev vedtaget ved 3. behandling, fik titlen: Forslag til lov om ændring af forskellige sociale love m.v. (Ændringer som følge af nye regler om førtidspension m.v. pr. 1. januar 1984), se A.I. 1. samling, nr. 43.

Det andet - dvs. nærværende lovforslag - som efter 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, fik ingen titelændring. Sidstnævnte lovforslag blev ikke færdigbehandlet p.g.a. udskrivelse af valg.

Ved begyndelsen af 2. samling genfremsatte socialminister Palle Simonsen imidlertid lovforslaget, og der henvises til omtalen heraf under A.I. 2. samling, nr. 114.
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Henrik Toft (V), Asbjørn Agerschou (SF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Tove Niemann (FP), Aase Olesen (RV), Klavs Birkholm (VS) og Inge Krogh (KrF)

Deling af lovforslag L 55 

Lovforslag L 55 B er sammen med L 55 A resultatet af delingen af L 55 ved 2. behandlingen.
Se L 55 A Forslag til lov om ændring af forskellige social love m.v. (Ændrniger som følge af nye regler om førtidspension m.v. pr. 1. januar 1984)