L 41 Lov om ændring af fotografiloven

Af: Minister for kulturelle anliggender Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 698 af 21-12-1982
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Loven indebærer, at en fastsat revisionsfrist til folketingsåret 1982-83 for bestemmelsen i fotografilovens § 7 a om adgang til at foretage optagelse af radio- og fjernsynsudsendelser til brug i undervisningsvirksomhed udskydes til folketingsåret 1983-84.

Efter det oprindelige lovforslag foresloges ophævet en i 1977 fastsat revisionsfrist for bestemmelsen i lovens § 7 a, som ændret ved lov nr. 178 af 28. april 1982 om ændring af fotografiloven, se Folketingsårbog 1981-82, side 212. Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af et i betænkningen af S, SF og RV stillet ændringsforslag.

Lovforslaget har direkte sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om ophavsretsloven (se nærmest foranstående sag).

Lovforslagene blev behandlet samtidig, og kulturudvalget afgav en fælles betænkning over de to lovforslag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 139 stemmer mod 14 (FP)., Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Annelise Gotfredsen (KF), Povl Brøndsted (V), Ingerlise Koefoed (SF), Kristen Poulsgaard (FP), Jørgen Kruse Rasmussen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Inge Krogh (KrF)