L 36 Lov om ændring af lov om investeringsfonds

Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 188 af 20-05-1983
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven afskæres brugen af midler, der er henlagt til investeringsfonds ved forlods afskrivning på personbiler, der er indregistrerede til privat brug eller til udlejning uden fører.

Endvidere bestemmes det, at personligt skattepligtige kun skal anvende investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning, hvis der er tale om en personligt ejet virksomhed (et interessentskab) med højst 10 ejere og den skattepligtige selv i ikke uvæsentligt omfang deltager i driften af virksomheden.

Endvidere bestemmes, at personlige skattepligtige, der enten er pligtige at føre regnskab, eller som rent faktisk fører regnskab, skal indbetale 70 pct. af den samlede henlæggelse på den spærrede konto for investeringsfonds.

Ved ændringsforslag til 2. beh. uden for betænkning indsattes en revisionsbestemmelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 83 stemmer mod 68 (KF, V, FP, CD, KrF).
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Eva Bente Møller (KF), Anders Christian Poulsen (V), Jens Thoft (SF), Erling Askjær Jørgensen (FP), Birte Nyby Krag-Sørensen (CD), Aase Olesen (RV) og Preben Wilhjelm (VS)