Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven indebærer ændringer af reglerne om befordring af passagerer delvis på grundlag af den i 1974 vedtagne konvention om transport af passagerer og deres bagage til søs (Athenkonventionen).

Herudover ændres reglerne om begrænsning af ansvaret for søretlige krav i overensstemmelse med den i 1976 vedtagen konvention herom (Londonkonventionen).

Endelig ændres reglerne vedrørende overdragelse af partrederier.

Lovforslaget var udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 924/81 afgivet af et i 1977 nedsat sølovsudvalg.

Om den nærmere baggrund for lovforslaget henvises til lovforslagets bemærkninger og den skriftlige fremsættelsestale, hvori der bl. a. er anført følgende:

»Bestemmelserne om revision af sølovens regler om befordring af passagerer i § 1, nr. 3-12, er sket delvis på grundlag af den i 1974 vedtagne konvention herom. Denne konvention har til formål at regulere rederens ansvar i forbindelse med transport af passagerer og deres bagage. I alle de nordiske lande har der dog været enighed om, at man ønskede at fastsætte højere begrænsningsbeløb, end konventionen gav adgang til. Dette skyldes et ønske om at give mulighed for en forhøjelse af de personskadeerstatninger, som konventionen giver mulighed for. Dette synspunkt har også fundet tilslutning fra de interesserede danske erhvervsorganisationer.

Bestemmelserne om revision af sølovens regler om begrænsning af ansvaret for søretlige krav i § 1, nr. 13-21, omfatter en indarbejdelse i søloven af den i 1976 vedtagne konvention herom. Denne konvention fastsætter de nærmere regler om rederens adgang til at begrænse ansvaret for skader, som han selv og andre nærmere angivne personer er ansvarlige for. I forhold til den tidligere tilsvarende konvention fra 1957, som i dag er indarbejdet i søloven, betyder den nye konvention en væsentlig forhøjelse af rederens ansvar. Lovforslaget følger nøje konventionens formulering, og der har også her været enighed i de interesserede erhvervsorganisationer om det foreliggende lovforslag, dog med undtagelse af fiskeriorganisationerne, der er fremkommet med indsigelser imod, at man ikke fremsætter specielle begrænsningsbeløb for de mindre skibe. Forslaget om ændring af sølovens regler vedrørende overdragelse af partrederier skyldes et ønske om at få fjernet visse utilsigtede juridiske konsekvenser, der var en følge af den seneste revision af partrederikapitlet i 1972. Bestemmelsen har været udsat for en stærk kritik, da den medfører, at det ofte er meget vanskeligt af finde købere, der tør købe skibsparter i et partrederi, ligesom forholdene omkring låneoptagelse med sikkerhed i skibe ejet af partrederier er blevet usikre. Der var i sølovsudvalget enighed om at søge at løse problemerne.

Lovforslaget følger det af sølovsudvalget udarbejdede lovudkast, idet man dog for så vidt angår problemerne omkring partrederierne har søgt at gå et skridt videre end foreslået af sølovsudvalget, som det fremgår af bemærkningerne til § 53, stk. 2. Jeg kan derfor med hensyn til lovforslagets enkeltheder henvise til de til lovforslaget knyttede bemærkninger, herunder sølovsudvalgets udførlige motiver, og til de 2 konventionstekster, der er optaget som bilag til lovforslaget.«

Lovforslaget blev positivt modtaget ved 1. behandling og indstilledes i udvalgsbetænkningen til vedtagelse uændret af hele udvalget.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 153 stemmer.