L 173 Forslag til lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger.

(Gennemførelse af regeringens 4 pct.s ramme på afskrivningsområdet, suspension af pristalsreguleringen i indkomståret 1983).

Samling: 1982-83
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter lovforslaget skulle pristalsreguleringen i afskrivningsloven suspenderes i indkomståret 1983. I stedet skulle der foretages en regulering af afskrivningsgrundlaget ved årets begyndelse med 4 pct.

Endvidere blev det foreslået at ophæve den automatiske pristalsregulering af beløbsgrænsen for afskrivning i anskaffelsesåret af dyrere personbiler og driftsmidler med blandet benyttelse. Efter lovforslaget skulle der også her foretages en regulering på 4 pct., således at beløbsgrænsen efter forslaget er 92.900 kr.

Ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet, idet 16 (SF og VS) stemte for, medens 104 stemte imod. Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Anders Christian Poulsen (V), Ove Jensen (FP), Bent Stubkjær Pedersen (CD) og Aase Olesen (RV)