Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget tilsigtede at tilvejebringe hjemmel for Danmarks ratifikation af Konventionen om meddelelse af europæiske patenter (Den europæiske Patentkonvention) og af Budapesttraktaten om international anerkendelse af deponering af mikroorganismer i forbindelse med behandling af patentsager.

Herudover indeholdt lovforslaget visse justeringer af de eksisterende bestemmelser om deponering af mikroorganismer samt forslag til en omlægning af patentlovens årsafgiftssystem.

Om det nærmere indhold af Den europæiske Patentkonvention henvises der til lovforslagets ledsagende bemærkninger samt til Folketingsårbøgerne 1976-77, side 464, 1977-78, side 120, 1980-81, side 278 og 1981-82, side 321.

I korthed er hovedformålet med konventionen at simplificere og billiggøre udstedelsen af patenter, hvilket sker gennem en fælles ansøgningsprocedure med henblik på opnåelse af patent i flere lande. Kort udtrykt fastlægger Den europæsike Patentkonvention således betingelserne for at opnå patent og de nærmere regler for behandlingsproceduren, ligesom den indeholder organisatoriske bestemmelser om Den europæiske Patentorganisation, dens organer, disses kompetencefordeling og finansieringen af organisationen.

Ratifikation af Budapesttraktaten vil ligeledes betyde rationalisering og besparelse for dansk erhvervsliv. Ratifikation vil således indebære, at deponering af en kultur af en mikroorganisme i forbindelse med patentansøgning anerkendes i alle kontraherende stater. Erhvervslivet spares herigennem for betydelige udgifter og dobbeltarbejde, derved at én deponering vil kunne danne basis for patentansøgninger i flere lande.

Lovforslaget kræver en vedtagelse med et flertal på 5/6 af folketingets medlemmer, da det er omfattet af grundlovens § 20 om afgivelse af suverænitet til mellemfolkelige organer.

Lovforslag om at skabe hjemmel for Danmarks ratifikation af Den europæiske Patentkonvention har tidligere været fremsat i folketinget den 9. marts 1977 i forbindelse med forslag om ratifikation af Fællesskabets Patentkonvention og andre ændringer af patentloven, se Folketingsårbog 1976-77. Forslaget blev ikke færdigbehandlet, inden samlingen sluttede, hvorfor det bortfaldt. Lovforslaget blev genfremsat den 2. december 1977. Ved forslagets 2. behandling viste det sig, at der ikke kunne samles 5/6's flertal for ratifikation af de to europæiske patentkonventioner, hvorfor forslaget ændredes, således at den del af forslaget, som vedrørte disse spørgsmål udgik.

I folketingssamlingen 1980-81 fremsattes den 28. november 1980 på ny forslag til lov om ændring af patentloven med henblik på at tilvejebringe hjemmel for Danmarks tiltrædelse af Den europæiske Patentkonvention og Fællesskabets Patentkonvention. Efter 1. behandling blev lovforslaget henvist til folketingets erhvervsudvalg. På grund af lovforslagets komplicerede karakter, herunder det forhold, at det var omfattet af grundlovens § 20, var det ikke muligt i folketingssamlingen 1980-81 at færdigbehandle forslaget, hvorfor det bortfaldt, jfr. ovenstående henvisninger til Folketingsårbøgerne.

I folketingssamlingen 1981-82 fremsattes den 14. oktober 1981 på ny forslag til lov om ændring af patentloven, men denne gang var lovforslaget begrænset til forslag om ratifikation af Den europæiske Patentkonvention. Lovforslaget indeholdt således ikke forslag om ratifikation af Fællesskabets Patentkonvention. Om baggrunden herfor henvises til den skriftlige fremsættelsestale jfr. bl. a. omtalen heraf i Folketingsårbogen 1981-82, side 323.

Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet inden folketingsvalget i december.

Om baggrunden for nærværende lovforslag henvises til den skriftlige fremsættelsestale og forslagets ledsagende bemærkninger.

I den skriftlige fremsættelsestale er bl. a. anført:

» ... Jeg genfremsætter forslaget om ratifikation af Den europæiske Patentkonvention, da jeg finder det meget afgørende, at Danmark snarest indtræder i det internationale samarbejde, som er skabt ved Den europæiske Patentkonvention, og opnår de hermed forbundne væsentlige fordele for såvel erhvervslivet som staten.

Jeg har derimod ikke fundet det rimeligt tillige at fremsætte forslag om ratifikation af Fællesskabets Patentkonvention.

Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege, at man ved dansk ratifikation af Den europæiske Patentkonvention ikke på nogen måde foruddiskonterer spørgsmålet om eventuel dansk ratifikation af Fællesskabets Patentkonvention. Om Danmark på et senere tidspunkt bør ratificere også Fællesskabets Patentkonvention, vil folketinget i givet fald få lejlighed til at tage stilling til i et særligt lovforslag herom. Ratifikation af Fællesskabets Patentkonvention er ligesom ratifikation af Den europæiske Patentkonvention omfattet af grundlovens § 20 og kan alene gennemføres, såfremt 5/6 af folketingets medlemmer støtter et sådant lovforslag....«

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om hemmelige patenter, se A.II. nr. 11.

Lovforslaget undergik en meget grundig udvalgsbehandling, og i betænkningen er som bilag optrykt udtalelser, som udvalget gennem industriministeren har modtaget fra henholdsvis kammeradvokaten og professor, dr. jur. Mogens Koktvedgaard om de mulige konsekvenser af lovforslagets eventuelle vedtagelse set i relation til Fællesskabets Patentkonvention.

Ved 3. behandling afgav erhvervsudvalget ved formanden mundtlig indstilling.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 143 stemmer (S (58), KF, V, FP (11), CD, RV (6), KrF, Preben Lange (Grønl.), Steenholdt (Grønl.) og Barsøe-Carnfeldt (UP)) mod 34 (SF, VS, Lissa Mathiasen (S), Kaj Poulsen (S), Knud Lind (FP), Maisted (FP), Poulsgaard (FP), Mogens Voigt (FP), Dræbye (RV), Lone Dybkjær (RV) og Aase Olesen (RV)).

Da dette resultat ikke opfyldte kravet om 5/6's flertal, indstilledes lovforslaget ikke til kgl. stadfæstelse.