Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:
»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte ændringsforslag til lov nr. 102 af 31. marts 1955 om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger, som ændret senest ved lov nr. 88 af 14. marts 1979, efter følgende retningslinier:
1) Finansielle forbindelser virksomheder imellem opfattes som konkurrencebegrænsende og er omfattet af loven.
Samordnet praksis kan være konkurrencebegrænsende og dermed omfattet af loven.
2) Monopoltilsynets opbygning ændres sådan, at direktoratet for monopoltilsynet får status som en almindelig styrelse, og monopolrådet får rådgivende status.
Monopoltilsynets sammensætning ændres, så der udover juridisk, nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab opnås en ligelig repræsentation for på den ene side erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer og på den anden side forbruger- og lønmodtagerorganisationer.
3) Monopolankenævnets sammensætning ændres, således at nævnets tre medlemmer består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes til højesteretsdommer, samt 2 medlemmer, der tilfører nævnet økonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Ingen af nævnets medlemmer må have tilknytning til erhvervs-, arbejdsmarkeds- eller lignende organisationer.
4) Tilsynet med banker og sparekasser - der i dag udøver monopoltilsynets beføjelser efter monopolloven, når det gælder banker, sparekasser og andelskasser - skal, forinden det træffer afgørelser om foranstaltninger, som må antages at ville få betydning for pengepolitikken, forhandle med økonomiministeriet. Såfremt det herefter skønnes, at der skal ske en afvejning af konkurrencepolitiske og pengepolitiske hensyn, forelægger tilsynet sagen for industriministeren til afgørelse.
5) Anmeldelsespligtige virksomheder og sammenslutningers anmeldelser af rabatter og ændringer i rabatter skal være ledsaget af kalkulationsmateriale, der er udarbejdet efter retningslinier fastsat af monopoltilsynet.
Hvis monopoltilsynet skønner, at en rabatordning ikke kan begrundes i driftsøkonomiske besparelser, bør tilsynet ophæve rabatordningen.
6) Anmeldelsespligtige virksomheder og sammenslutninger, for hvilke det gælder, at monopoltilsynet ikke i medfør af § 6, stk. 2, i lov om priser og avancer har bestemt, at der ved beregningen af priser skal anvendes bestemte kalkulationsregler, skal forud for prisforhøjelser indhente godkendelse fra monopoltilsynet.
7) Monopoltilsynet kan i øvrigt bestemme, at ændringsanmeldelser efter lovens § 7, stk. 2, skal ledsages af kalkulationsmateriale, der er udarbejdet efter retningslinier fastsat af monopoltilsynet. Tilsynet kan tillige bestemme, at sådanne ændringer, der anmeldes, ikke må sættes i kraft uden tilsynets tilladelse.
8) Der må ikke ved aftaler, vedtagelser eller bestemmelser fastsættes bindende mindstepriser eller -avancer enten gældende for virksomheder i samme omsætningsled eller ved videresalg i efterfølgende omsætningsled, medmindre monopoltilsynet har godkendt de pågældende aftaler m.v. Sådan godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler for det.
Hvis en virksomhed nægter at levere til en køber, der ikke overholder angivne vejledende priser eller avancer, kan monopoltilsynet pålægge virksomheden at levere til den pågældende køber på sædvanligt gældende vilkår.
Som baggrund for forslaget er der i dets ledsagende bemærkninger bl.a. anført følgende:
»Formålet med forslaget er todelt.
For det første skal regeringen pålægges at iværksætte en revision og styrkelse af monopolloven. En styrkelse af lovgivningen har længe været påkrævet, men den borgerlige regerings indgreb i overenskomsterne og den generelle politik, ensidigt vendt mod lønarbejderne, forstærker kravet yderligere.
For det andet må det sikres, at tilsynet med monopoler og konkurrencebegrænsninger kan blive udøvet mere demokratisk, end tilfældet er i dag.
Store dele af forslaget er hentet fra de forslag til lovændringer, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og LO tidligere har fremført, ligesom de tanker om lovændringer, som den forrige industriminister arbejdede med, er taget i betragtning, da de i nogen grad tilgodeser de krav fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og LO, som socialistisk folkeparti kan tilslutte sig.«
Ved beslutningsforslagets 1. behandling blev forslaget overvejende positivt modtaget af ordførerne fra S og VS, mens industriministeren og de øvrige ordførere på flere områder var afvisende over for forslaget.
Udvalget afgav ikke betænkning over beslutningsforslaget.