Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til at øge beskæftigelsen i byggefagene, mindske boligmangelen og begrænse stigningen i boligudgifterne ved:
1. at søge indeksobligationernes kurser bragt i nærheden af pari gennem
a) en udformning af den kommende beskatning af livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der giver disse en særlig interesse i at købe indeksobligationer,
b) en ændring af lovgivningen om den sociale pensionsfond og andre offentlige fonde, der giver disse hjemmel og en særlig tilskyndelse til at købe indeksobligationer, og
c) en oplysningskampagne, som giver både obligations- købere og folk, der vil bygge, en bedre forståelse af, hvad indekslån er.
2. at fastholde kvoten på 12.000 almennyttige boliger i 1983 og videreføre den for 1984 og 1985 med uforandrede reale rammebeløb, så planlægningen af disse års byggeri trygt kan videreføres,
3. at øge kvoten for ungdomsboliger til 3.000 i hvert af årene 1984 og 1985,
4. at sikre den fortsatte tilbageføring af de beløb, som lejerne i det ældre almennyttige byggeri indbetaler i Landsbyggefonden, til opretning og modernisering af de ældre almennyttige boliger,
5. at sikre bevillinger til det stigende antal byfornyelsesar- bejder, der opfylder betingelserne for at komme i gang,
6. at videreføre tilskudslovgivningen til energibesparende foranstaltninger,
7. at gennemføre en ensartet lejelovgivning for hele landet, således at huslejen overalt bliver omkostningsbestemt og lejerne får en reel medindflydelse på vedligeholdelsespen- genes anvendelse.
Forslaget behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om offentlig støtte til indeksfinansieret boligbyggeri og om ændring af lov om boligbyggeri. (Ændring af kvoter til støttet byggeri). forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri. (Vedligeholdelse og istandsættelse af almennyttige boliger, bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond, huslejeboykot m.v.), forslag til lov om ændring af lov om leje, forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (se A.I. nr. 4-8).
Ved forslagets 2. (sidste) behandling blev det forkastet med 79 stemmer (KF, V, FP, CD, RV, KrF og Barsøe-Carnfeldt (UP)), 75 (S, SF, VS og Steenholdt (Grønl.)) stemte for.