L 65 Lov om ændring af borgerlig straffelov og lov om euforiserende stoffer.

(»Narkotikahæleri«).

Af: Justitsminister Ole Espersen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 160 af 28-04-1982
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven indebærer, at der i straffeloven og i loven om euforiserende stoffer indsættes bestemmelser om straf for den, der 11 modtager udbytte m.v., som er fremkommet ved en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. De nye bestemmelser om »narkotikahæleri« er bygget over den gældende bestemmelse i straffelovens § 284 om hæleri med hensyn til berigelsesforbrydelser, og de nye bestemmelser omfatter ligesom denne ikke blot modtagelse af udbytte, men også opbevaring, transport, hjælp til afhændelse og lignende af udbytte fra narkotikahandel.

Lovforslaget blev positivt modtaget under 1. behandling. Udvalgsbetænkningen indeholdt 2 ændringsforslag, hvoraf det ene, der var stillet af FP og angik strafferammen, blev forkastet. Et ændringsforslag fra justitsministeren om fremskyndelse af lovens ikrafttræden til 1. maj 1982 blev vedtaget.

Lovforslaget blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 140 stemmer.
Partiernes ordførere
Erik Brünnich Smith (S), Hagen Hagensen (KF), Anders Christian Poulsen (V), Ebba Strange (SF), Knud Lind (FP), Birgith Mogensen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV) og Preben Wilhjelm (VS)