Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

I kapitel 1 (§§ 1-2) angives lovens formål og lovens saglige område, herunder hvilke vandløb loven omfatter, og hvilke forhold ved vandløbene der reguleres af bestemmelserne.

I kapitel 2 (§§ 3-6) er optaget regler om vandløbs almindelige benyttelse, herunder om de umiddelbare rettigheder til afvanding og sejlads. I kapitlet findes endvidere lovens regler til beskyttelse af vandløbene som vandafledningssystemer.

Kapitel 3 (§ 7) indeholder regler om myndighederne i vandløbssager, herunder om fordelingen af sagerne på lokalt plan mellem amtsråd/hovedstadsrådet og kommunalbestyrelser, ligesom der er regler om, at miljøministeren afgør konflikter mellem vandløbsmyndighederne om administration af vandløb, der berører flere kommuner eller amtskommuner.

Kapitel 4 (§§ 8-11) indeholder regler om den administrative inddeling af vandløb og anlæg og regler om registrering af vandløb.

Kapitel 5 (§§ 12-15) indeholder regler om regulativer for offentlige vandløb, dels om regulativernes udarbejdelse, dels om deres indhold. Endvidere er der regler om, at vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om private vandløbs skikkelse eller vandføringsevne.

I kapitel 6 (§§ 16-26) findes bestemmelserne om regulering af vandløb, om ændring og tørlægning af søer og om anlæg af nye vandløb, herunder dræn. Der er i kapitlet erstatningsregler og regler om udgiftsfordeling i forbindelse med disse foranstaltninger.

Kapitel 7 (§§ 27-36) indeholder regler om vedligeholdelse af såvel private som offentlige vandløb.

I kapitel 8 (§ 37) findes regler om vandløbsrestaureringer og tilskud hertil.

Kapitel 9 (§§ 38-46) indeholder regler om etablering af private og offentlige pumpeanlæg til afvanding.

I kapitel 10 (§§ 47-52) findes bestemmelserne om etablering af broer over vandløb, om etablering af opstemningsanlæg og fastsættelse af flademål m.m.

Kapitel 11 og 12 (§§ 53-70) indeholder bestemmelser om tilsyn og kontrol, oplysningspligt samt forskellige bestemmelser, herunder om færdselsretten langs vandløb og om myndighedernes adgang til fremmed ejendom.

I kapitel 13 og 14 (§§ 71-74) findes de generelle bestemmelser om ekspropriation og erstatninger samt regler om landvæsensretternes adgang til at behandle økonomiske spørgsmål i øvrigt.

Kapitel 15 og 16 (§§ 75-84) indeholder generelle bestemmelser om bl.a. påbud og forbud efter loven, afgørelse i vandløbssager samt regler om klage.

Loven er på disse punkter udbygget i overensstemmelse med tilsvarende regler i miljøbeskyttelsesloven.

I kapitel 17 (§§ 85-89) findes straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Der er med loven tilstræbt en sproglig modernisering og forenkling i forhold til den hidtil gældende vandløbslov fra 1949. Loven er opbygget som en rammelov og indeholder derfor en række bestemmelser hvorefter miljøministeren kan eller skal fastsætte nærmere regler.

Hovedsigtet med loven er at tilvejebringe et bedre grundlag for, at vandløbenes benyttelse kan ske på grundlag af den planlægning, der fastlægger målsætningen for det enkelte vandløb eller vandløbssystem og dermed give en hensigtsmæssig administrativ ramme for afbalanceringen af de forskellige interesser af såvel offentlig som erhvervsmæssig karakter, som knytter sig til vandløbene.

Formålsbestemmelsen i § 1 tilkendegiver, at loven skal bidrage til at sikre vandløbenes evne til afledning af vand, og i overensstemmelse med hovedsigtet med forslaget, at administrationen af loven sker under hensyntagen til den planlagte målsætning for vandløbene. Det er hermed understreget, at der ved fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske en afvejning af de til det enkelte vandløb eller vandløbssystem knyttede interesser af såvel erhvervsmæssig som offentlig karakter, herunder jordbrugsmæssige, fiskerimæssige, rekreative og andre miljømæssige samt de kulturhistoriske interesser.

I mange vandløb, der i recipientkvalitetsplaner er målsat som laksevand, er der gennem vedligeholdelse og regulering skabt et forhold, der bevirker, at disse vandløb er uegnede som levesteder for fisk, især laksefisk.

Med de foreslåede bestemmelser i kap. 8 er således skabt adgang for vandløbsmyndighederne til at forbedre den fysiske vandløbskvalitet ved forskellige indgreb i vandløbene.

Da behovet for vandløbsrestaureringer kan variere meget fra kommune til kommune og fra amtskommune til amtskommune, kan en henlæggelse af det finansielle ansvar alene til vandløbsmyndighederne føre til en uforholdsmæssig og utilsigtet belastning af enkelte kommuner og amtskommuner. Disse kommuner og amtskommuner kan måske derfor savne de fornødne incitamenter til at iværksætte restaureringer, som ud fra bredere samfundsmæssige hensyn er miljømæssigt ønskværdige.

Der indføres derfor en ordning, som giver miljøstyrelsen mulighed for at yde tilskud til dækning af anlægsudgifter m.v. til større restaureringsprojekter.

Ifølge loven bevares den gældende administrative inddeling af vandløbene i offentlige og private, ligesom de offentlige vandløbs inddeling i amtsvandløb og kommunevandløb opretholdes.

Kompetencen på det lokale og regionale plan til at træffe afgørelse i de materielle (tekniske) sager om vandløbsvedligeholdelse og -regulering og om anlæg af vandløb overføres fra landvæsensretterne til de kommunale råd, der i samarbejde allerede har ansvaret for planlægningen og administrationen af anden lovgivning af betydning for vandløbene.

På det centrale plan vil opgaverne efter loven blive varetaget af miljøministeriets departement og miljøstyrelsen. Efter lovforslaget vil der til miljøstyrelsen blive henlagt beføjelse til at afgøre sager om klager over afgørelser, der i henhold til loven eller de i medfør heraf udfærdigede bestemmelser træffes af amtsråd og kommunalbestyrelser.

Landvæsensretternes opgave vil efter loven være begrænset til at træffe afgørelse i de økonomiske sager om erstatning eller bidragsfordeling, som vandløbsmyndighederne (amtsråd og kommunalbestyrelser) ikke kan opnå en forligsmæssig løsning på.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er udarbejdet på baggrund af en betænkning om den fremtidige administration af landvæsenssagerne af 16. januar 1979 samt en betænkning om revision af vandløbsloven af 10. november 1980. De her foreslåede ændringer var så omfattende, at de ikke hensigtsmæssigt kunne udarbejdes som ændringer til den gældende vandløbslov, og det blev derfor foreslået at udarbejde en helt ny vandløbslov.

I udvalgets betænkning blev der af et flertal stillet 3 ændringsforslag, der blev tiltrådt af miljøministeren og vedtaget ved lovforslagets 2. behandling. Ændringsforslagene indebar blandt andet, at der alene kan ske indskrænkninger i dræningsretten i forbindelse med imødegåelse af virkningerne af okkerudledning.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 144 stemmer.