L 49 Lov om ændring af byggelov.

Af: Boligminister Erling Olsen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 66 af 10-03-1982
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget. Lovændringen, der trådte i kraft den 1. maj 1982, har til formål at give kommunerne fortrinsret i en ejendom for udgifter til arbejder, som kommunerne har foretaget på ejerens bekostning.

Der blev af et mindretal (SF) stillet et ændringsforslag i betænkningen, hvorefter kommunernes ret til at gribe ind over for ulovlige forhold blev fremskyndet. Ændringsforslaget blev forkastet ved 2. behandling.

Lovforslaget, der var en genfremsættelse af et i 1. samling fremsat lovforslag (se 1. samling, A. II. nr. 8), blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om tvungen administration af udlejningsejendomme (se A. I. nr. 13).

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 136 stemmer.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Agnete Laustsen (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Ib Bjørn Poulsen (SF), Tove Niemann (FP), Jørgen Kruse Rasmussen (CD), Tage Dræbye (RV) og Keld Albrechtsen (VS)