Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.
Ved loven gennemførtes en ændring af retsplejelovens regler om udøvelse af advokatvirksomhed. Loven omfatter regler om betingelserne for meddelelse af advokatbeskikkelse, om møderet for domstolene, om advokaters rettigheder og pligter og om ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed. Loven indeholder endvidere regler om advokatsamfundet, advokatrådet, advokatnævnet og de øvrige advokatmyndigheder.
Ifølge loven åbnes der bl.a. mulighed for, at ansættelse i flere juridiske stillinger end i dag skal kunne medregnes til den 3-årige praktiske uddannelse, der skal gennemføres for at opnå beskikkelse som advokat.
Med henblik på at styrke advokaternes faglige kvalifikationer indførtes der bl.a. regler om efteruddannelse af advokatfuldmægtige m.v., således at gennemførelse af en sådan uddannelse gøres til en betingelse for at opnå beskikkelse som advokat. Efter loven skal advokatfuldmægtige og andre, der ønsker at blive advokat, under den praktisk betonede uddannelse deltage i kurser, som har til formål at supplere og uddybe de pågældendes viden inden for områder, der er af særlig betydning for advokatvirksomhed.
Der indførtes et generelt krav om, at advokater skal handle i overensstemmelse med god advokatskik.
Det nærmere indhold af de pligter, der følger heraf, vil blive fastlagt gennem advokatnævnets virksomhed. En advokat, der tilsidesætter pligterne, vil af advokatnævnet kunne blive pålagt en af de disciplinærsanktioner, der er opregnet i loven.
Loven indebærer endvidere, at der etableres en helt ny ordning med hensyn til behandling af klager over advokater: Der oprettes et nyt advokatnævn med et formandskab på 3 dommere, der udpeges af højesterets præsident. Nævnet består i øvrigt af 9 advokater og 6 andre medlemmer, der ikke må være advokater, og som i kraft af deres personlige integritet og kendskab til samfundsforhold i videre forstand vil kunne tilføre nævnet en bredere viden og autoritet. Nævnet skal kunne arbejde i flere afdelinger, og i tilfælde af stemmelighed i forbindelse med afgørelsen af en sag vil formandens stemme være udslaggivende.
Advokatnævnet skal behandle og træffe afgørelse i alle disciplinærsager. Med henblik på at aflaste advokatnævnet får de lokale advokatkredses bestyrelser adgang til at afgøre salærklager i første instans, såedes at en part, der ikke er tilfreds med afgørelsen, frit vil kunne indbringe den for advokatnævnet til endelig administrativ afgørelse.
For at disciplinærsagerne kan blive oplyst med bistand på lokalt plan kan advokatkredsenes bestyrelser efter instruktion af advokatnævnet forberede behandlingen af disse sager. Anvendelsen af kredsbestyrelserne på dette område vil endvidere gøre det muligt lokalt at bistå den enkelte klager i tilfælde, hvor en advokats tilsidesættelse af sine pligter gør det påkrævet at yde hurtig bistand af juridisk art for at undgå retstab for klienten:
For at sikre den fornødne tillid i offentligheden til kredsbestyrelsernes afgørelse i første instans i salærsager og forberedelsen af disciplinærsager tiltrædes kredsbestyrelserne ved behandlingen af disse sager af et medlem, der ikke selv må være advokat, og som skal varetage offentlighedens interesser.
Endelig gennemførtes en forpligtelse for advokatnævnet til at afgive en årlig beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Beretningen trykkes og offentliggøres.
Efter eksekutortilsynslovens § 8, stk. 1, har eksekutorboers kontante midler med undtagelse af det beløb, der skønnes nødvendigt til løbende udbetalinger, dog højst 1.000 kr., skullet anbringes i bank eller sparekasse.
Ved lovens § 2 ændres dette beløb til 10.000 kr., hvilket har til formål at bringe denne beløbsgrænse, der ikke har været reguleret siden eksekutortilsynslovens gennemførelse i 1926, i overensstemmelse med de regler for kassebeholdninger, der gælder for advokaters forvaltning af andre boer end eksekutorboer og for konkursboer.
Under lovforslagets 1. behandling gennemførtes en meget bred debat om advokaters virksomhed. Til 2. behandling var der fremsat ændringsforslag af FP om at skabe mulighed for advokater for at åbne kontorer i flere retskredse og for at reklamere. Mens disse ændringsforslag blev forkastet, blev et ændringsforslag fra SF om en årlig beretning fra advokatnævnet vedtaget.
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 139 stemmer for, ingen stemte imod, og 5 (VS) undlod at stemme.