Lov nr. B 4 af 18. maj 1982.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Tillægsbevillingsloven formaliserer bevillingsmæssigt dispositioner, der i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling.

Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste finansministeren bl. a.:

»På finansloven for 1981 var budgetteret med nettoudgifter inkl. reserver på 139 mia kr. De samlede indtægter var budgetteret til 118 mia kr., således at det forventede underskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet udgjorde 21,1 mia kr. Nettoudgifterne skønnes nu at blive 7,5 mia kr. større. Samtidig forventes indtægtsbudgettet at falde med 5,8 mia kr. Det registrerede underskud efter tillægsbevillingsloven på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet forøges herefter med 13,3 mia kr. til i alt 34,4 mia kr., hvilket stort set svarer til det sidst offentliggjorte skøn i »Budgetoversigt 1982 - Statens og kommunernes budgetter« af 13. januar 1982.

Mindreindtægterne på statsbudgettet som følge af den faldende økonomiske aktivitet i samfundet kan primært henføres til et fald i indkomst- og formueskatten på 4,3 mia kr. og et fald i afgifterne på ca. 2,3 mia kr.

Knap halvdelen af merudgifterne på udgiftsbudgettet må siges at være et direkte udtryk for, hvorledes statsbudgettet belastes som følge af den økonomiske krise. Der er her primært tale om øgede udgifter til kontanthjælp efter bistandsloven til det stigende antal efterlønsmodtagere og som det helt afgørende de stærkt stigende udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse.«

Ingen tog ordet under lovforslagets behandling.

I den af finansudvalget afgivne betænkning indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets og venstresocialisternes medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) tog dog forbehold over for bevillinger til forsvaret og EF.

Et mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse med en nærmere anført begrundelse, ligesom et andet mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget) indstillede forslaget til forkastelse.

Tillægsbevillingslovforslaget blev herefter ved 3. behandling vedtaget med 124 stemmer imod 14.