Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer arbejdsministeren til omgående at ophæve sin bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn og derefter udarbejde nye regler, der i langt højere grad udnytter ministerens mulighed for i medfør af arbejdsmiljølovens § 52 at dispensere fra hovedreglen i § 50 (11-timersreglen), når særlige forhold gør sig gældende, når de berørte organisationer ikke kan blive enige om en konkret udmøntning på et område.«

Om baggrunden for forslaget anførtes bl. a. følgende i de ledsagende bemærkninger:

»Forslaget betyder på kort sigt ingen ændringer i bestående aftaler. Forslaget får den virkning, at bestemmelserne ved de kommende overenskomstforhandlinger kan fraviges ved frie forhandlinger, uden at den ene part kan benytte sig af, at manglende enighed giver de almindelige regler retskraft.

Disse regler er - ikke mindst på grund af arbejdsministerens mangel på smidighed - særdeles kostbare og helt ubrugelige på store områder.

De har bl. a. afstedkommet over tusind nye stillinger på hospitalerne og et lige så stort antal nye stillinger på amtskommunernes døgninstitutioner. Omkostningerne herved andrager 300-400 mill. kr., som ikke på nogen måde er kommet patienterne og børnene til gode. F. eks. betyder reglerne på døgninstitutionerne alt for hyppige vagtskift, således at de samme mennesker ikke længere må lægge børnene i seng og tage dem op. Endvidere vil en række små institutioner blive nedlagt, fordi de nye arbejdstidsregler gør dem alt for kostbare at bevare.«

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.