L 49 Lov om ændring af forskellige skattelove.

(Ophævelse af udligningsskatten m.v.).

Af: Minister for skatter og afgifter Karl Hjortnæs (S)
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 582 af 19-12-1980
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven, der er et led i regeringens erhvervsfremmende foranstaltninger, ophæver bestemmelserne om selskabers pligt til at svare udligningsskat. Endvidere indeholder loven en bestemmelse om ophævelse af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, vedrørende selskabers adgang til at fremføre underskud til efterfølgende indkomstår.

Ved 1. behandling blev lovforslaget positivt modtaget af ordførerne for S, FP, RV, CD, KrF og DR. Ordførerne for V og KF udtrykte en vis skepsis, men var i øvrigt positive, mens ordføreren for SF afviste lovforslaget.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 154 stemmer mod 11 (SF), 4 (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Anders Christian Poulsen (V), Hagen Hagensen (KF), Mogens Glistrup (FP), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Aase Olesen (RV), Niels Bollmann (CD), Arne Bjerregaard (KrF) og Ole Flygaard (DR)