L 26 Lov om ophævelse af lov om ændring af gebyrerne for kongelige bevillinger m.v.

Af: Justitsminister Henning Rasmussen (S)
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 501 af 26-11-1980
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven indebærer, at kongelige bevillinger vil kunne meddeles uden opkrævning af gebyr.

Lovforslaget blev i fremsættelsestalen begrundet i, at indtægterne for det offentlige efter loven efter justitsministeriets opfattelse ikke længere stod i rimeligt forhold til udgiften ved administrationen af den pågældende ordning.

Under 1. behandling fik lovforslaget hos alle ordførere en positiv modtagelse, og i udvalgets betænkning blev det indstillet til vedtagelse uændret af hele udvalget.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 140 stemmer.
Partiernes ordførere
Erik Brünnich Smith (S), Mette Madsen (V), Annelise Gotfredsen (KF), Ernst B. Schmidt (FP), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Aase Olesen (RV), Birgith Mogensen (CD), Preben Wilhjelm (VS) og Lis Starcke (DR)