F 10 Hvilke overvejelser har justitsministeren i forbindelse med fremsættelsen af aktstykke nr. 20, 1980, til finansudvalget gjort sig om at afløse en del af fængselsstraffene med andre former for kriminalforsorg, og hvorledes indgår muligheden for resocialisering af indsatte i justitsministerens overvejelser?

Af: Ebba Strange (SF) og Lis Starcke (DR)
Til: Justitsminister Henning Rasmussen (S)
Samling: 1980-81
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Ebba Strange (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav justitsministeren (Henning Rasmussen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og justitsministeren - følgende ordførere for partierne: Jimmy Stahr (S), Nathalie Lind (V), Hagen Hagensen (KF), Knud Lind (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Birgith Mogensen (CD), Wilhjelm (VS) og Mølgaard (DR). Uden for ordførernes kreds talte Askjær Jørgensen (FP).

Under forhandlingerne fremsatte Ebba Strange (SF) på vegne af
SF og DR følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 1732):

»Idet folketinget pålægger justitsministeren at trække aktstykke nr. 20 tilbage fra finansudvalget og i stedet nedbringe belægget i fængslerne,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Dette forslag forkastedes, idet 31 (FP, SF, VS og DR) stemte for, 87 imod.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Nathalie Lind (V), Knud Lind (FP), Hagen Hagensen (KF), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Birgith Mogensen (CD), Preben Wilhjelm (VS) og Niels Mølgaard (DR)