B 29 Forslag til folketingsbeslutning om budgetteringsrammer til nedbringelse af statens udgifter med mindst 11 pct. senest i 1984.

Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til at udarbejde finanslovforslag for 1982 og de deri indeholdte budgetoverslag for årene 1983 og 1984 inden for de i forslaget nævnte budgetteringsrammer.

Endvidere opfordres regeringen til senest ved folketingets åbning i oktober at fremlægge tilsvarende budgetteringsrammer for årene 1983-85 i form af et beslutningsforslag til vedtagelse i folketinget samtidig med finansloven.

Forslaget var - med visse ændringer - en genfremsættelse af et i samlingen 1979-80 (2. samling) fremsat forslag (se Folketingsårbog 1979-80, side 443).

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Erling Askjær Jørgensen (FP), Lars P. Gammelgaard (KF), Ingerlise Koefoed (SF), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Arne Bjerregaard (KrF) og Ole Flygaard (DR)